Dødsfald - forfatteren Martin Larsen
Dato: 2. december 2022

Forfatteren, forlæggeren og kritikeren Martin Larsen er afgået ved døden i dag, fredag 2. december 2022, efter kortere tids sygdom. Han blev 53 år.

Martin Larsen var forfatter, oversætter, kritiker samt redaktør på forlaget Basilisk. Han var uddannet fra Forfatterskolen i 1997 og debuterede samme år med en diskette under titlen ”Tabula Rasa”. I 2001 udkom hans lyrikdebut, ”Det stof alting er gjort af”, som han modtog Klaus Rifbjergs Debutantpris for.

I 2010 udgav Martin Larsen ”Hvis jeg var kunstner”, en humoristisk og tankevækkende bog om det at være kunstner – og gerne at ville være det. I den seneste udgivelse, ”Parasitsonetterne” (2017), beskriver han med inspiration fra Inger Christensen et system af sonetter, der danner sig selv i det uendelige. 

Martin Larsens hovedværk, romanen ”Kronos’ drømme", udkommer posthumt i foråret 2023.




Tilmeld nyhedsbrev

E-mail